Har du ondt i nakken?

Langt de fleste kender til følelsen af nakkespændinger. Og med en stigning i antal hjemmearbejdsdage er vi ikke ligefrem blevet bedre til at få skabt et godt kontormiljø, hvor ergonomien er i fokus. Ofte ender det med en siddeplads ved spisebordet, imens man sidder bøjet ind over en laptop. Ja, i skrivende stund sidder jeg selv ved spisebordet med en ualmindelig dårlig kropsholdning.

Så! Nu har jeg samlet 3 gode råd, som både du og jeg kan være med på – uden det kræver det store.

Kvinde har nakkespændinger og dermed ondt i nakken

  • Ret ryggen – når du tager en slurk kaffe
    Vi har en tendens til at falde sammen i ryggen, når vi sidder lidt for længe ved bordet. Lav en god huskeregel til dig selv, hvor du bliver opmærksom på din siddeposition. Sidder du helt pukkelrygget ligesom Quasimodo eller holder du ryggen rank? Huskereglen kunne f.eks. være når du tager én af dagens mange slurke kaffe, eller når du alligevel rejser dig op for at gå på toilettet. Det handler nemlig om at få skabt nogle gode vaner, som er koblet op på dagligdagens gøremål, for så kommer det meget lettere af sig selv.
  • Skærmen er synderen… Den skal op i højden!
    Jeg tror, vi er mange, der må erkende, at vi bruger lang tid foran skærmen til daglig – om det er telefonen eller arbejdscomputeren. En lille, men nem justering, er at få skærmen op i højden, så du ikke automatisk kommer til at sidde bøjet ind over din skærm. Du kan enten gøre det ved hjælp af et stativ eller nogle af bøgerne fra den støvede bogreol. Det lille tip hjælper dig nemlig til at rette ryggen helt automatisk.

Dunlopillo The Pillow puder i forskellige størrelser, der afhjælpe ondt i nakken

  • Søvnen… Vi kommer ikke udenom den…
    I gennemsnit sover man 6-9 timer (sender lige en høflig påmindelse om, at det for langt de færreste er sammenhængende timer… Måske man skal op om natten og give sutten til baby, eller måske det er hedeturene eller en fyldt blære, der trænger på). Men netop derfor er den søvn, vi får, ekstra vigtig. Og endnu mere vigtigt, er, hvordan din nakke får støtte, når du sover. Derfor er der vigtigt, at du får den pude, der passer til måden, du sover på. Og netop det, har vi lavet en guide til.

Test dig selv: Find ud af, hvilken størrelse hovedpude du skal have

Jeg håber, du får bugt med nakkesmerterne. Og husk, at vi alle sammen arbejder på at få opbygget de gode vaner, og det går ikke lige vellykket hver gang. Men vi gør et forsøg, og det er det vigtigste.


Sigrid, Dunlopillo