6 ting du bør vide om din REM-søvn

Selvom forskerne stadig ikke helt ved, hvorfor vi egentlig sover, er de fleste enige om, at REM-søvnen er vigtig for...

Selvom forskerne stadig ikke helt ved, hvorfor vi egentlig sover, er de fleste enige om, at REM-søvnen er vigtig for vores hjerner, vores sundhed og vores hverdag. Det fleste kender til fænomenet, som vi oplever 4-6 gange hver nat. Her får du 6 vigtige fakta, du måske ikke vidste om din REM-søvn.

REM-søvnen står for Rapid Eye Movement og er, som navnet antyder, den del af søvnen, hvor dine øjne bevæger sig hurtigt bag øjenlågene. REM-søvnen er en meget vigtig del af din søvncyklus – så vigtig, at de andre typer af søvn under et betegnes som Non-REM- eller NREM-søvn. De fleste er klar over, at det er under REM-søvnen, at vi drømmer. Her får du mere at vide om, hvorfor REM-søvnen er så vigtig.

Søvnfaser og søvncyklus
Du har 4 søvnfaser, som kører i ring natten igennem i en cyklus. Denne søvncyklus varer i alt mellem 90 og 110 minutter og bliver ved 4-6 gange, indtil du vågner.

Fase 1: Døs
Fase 2: Let søvn
Fase 3: Dyb søvn
Fase 4: REM-søvn

Fase 1 og 2 vil være meget korte, når cyklussen gentager sig. Mange vågner lidt op, men de fleste kan ikke huske det. Der vil ofte være 4-5 perioder med REM-søvn af 5-10 minutter, som bliver længere i løbet af natten. Samtidig bliver den dybe søvn kortere, så du bliver mere og mere klar til at vågne.

1: REM-søvnen ligner vågen tilstand meget

Nattens første REM-søvn indtræder efter omkring halvanden time under dynen. REM-søvnen er lidt som den lette døs, hvor øjnene bevæger sig bag øjenlågene, og din puls og vejrtrækning er uregelmæssig.

Dine muskler er afslappede, og du bevæger dig ikke, men faktisk fungerer dine hjernebølger meget ligesom, når du er vågen. Hjerneaktiviteten er enormt livlig, og det hænger sammen med, at det er her, de fleste af dine drømme udspiller sig. Fordi REM-søvn ikke aktiverer de hjernebølger, man normalt ser, når vi sover, kalder man ofte REM-søvnen for ”søvnparadokset”. Hjernen ser simpelthen ud, som om vi var vågne.

Faktisk har man fundet ud af, at hjernebarken endda er mere aktiv, når du sover REM-søvn, end når du er vågen. På den måde er REM-søvnen slet ikke så passiv en fase, som man kunne tro.

2: REM-søvnen forbedrer kreativitet, indlæring og hukommelse

REM-søvnen er ikke bare en søvnfase uden funktion. Der sker en hel masse vigtige processer, når vi sover REM-søvn. For eksempel er REM-søvnen der, hvor du udvikler din abstrakte tænkning og kreative problemløsning. REM-søvnen er også med til at gøre dig mere omstillingsparat, så du lettere kan vænne dig til nye situationer og udfordringer.

REM-søvnen spiller også en vigtig rolle i forhold til indlæring og hukommelse, for det er her, det, du lærer og oplever i løbet af dagen, bliver lagret på de rigtige hylder i hjernen. Samtidig rydder REM-søvnen op, og gør hjernen klar til nye udfordringer og indlæring dagen efter, så du også husker det bedre.

Disse gode egenskaber ved REM-søvnen skyldes højst sandsynligt, at neuronerne i hjernen kommunikerer anderledes under REM-søvn. Forskerne mener, at der sker en svækkelse af forbindelserne i hjernen under REM-søvnen, som betyder, at hjernens netværk bedre kan kategorisere og lære af det, du har oplevet. Derfor er det vigtigt at få ordentlig søvn med god REM-søvn, især hvis du er i gang med at lære nyt eller skal finde kreative løsninger på svære problemer.

REM-søvnen ændrer sig med alderen

Et almindeligt voksent menneske sover REM-søvn mellem 90 og 110 minutter i løbet af en nat. Det er cirka 20-25 % af nattesøvnen. Men det er ikke sådan hele livet. Spædbørn sover REM-søvn mellem 50 og 80 % af tiden. Det er derfor, de bevæger sig meget og ser ud som om, de sover meget let.

Mennesker over 70 år REM-sover mindre end 10 %. Demente har også nedsat REM-søvn.

3: Vi ser rigtige levende billeder under REM-søvnen

Selvom vi også godt kan drømme i de andre søvnfaser, er det i REM-søvnen, der er flest drømme, og det er ofte drømme, vi kan huske. Det er ikke så underligt, for forskning viser, at vi faktisk ser rigtige billeder under REM-søvnen, når vi drømmer.

Vores øjne bevæger sig under REM-søvnen, og det er næsten den samme bevægelse, vi laver med øjnene, når vi er vågne og ser os omkring. Hjernen under REM-søvn opfører sig også næsten lige som, når vi laver visuelle iagttagelser, når vi er vågne. Meget tyder derfor på, at hjernen faktisk ser de ting, vi drømmer.

Øjenbevægelserne kan endda indikere, hvad du drømmer. Forskning viser, at bevæger øjnene under øjenlågene sig fra side til side, drømmer du om noget i den bevægelse (fx at du løber, ser et tog eller en bil køre). Bevæger øjnene sig op og ned, drømmer du noget, der har med den bevægelse at gøre (fx at du er nede i et hul og kigger op eller, at du ser på himmelen).

4: Drømme er vigtige for vores følelsesliv

Ny forskning peger på, at drømme under REM-søvnen er med til at bearbejde vores følelser. Drømmene er med til at få os til at forholde os til og forstå de følelser, vi oplever i løbet af dagen. Du kender måske følelsen af at vågne og stadig være meget vred eller utrolig glad, alt efter hvad der er sket i din drøm.

Noget tyder altså på, at REM-søvnen har en form for helende funktion i forhold til vores følelser og psyke, fordi REM-søvnen hjælper med at erindre og bearbejde følelser.

5: Det hjælper at sove på det

Selvom søvnforskerne stadig ikke er klar over, hvorfor det er sådan, så hjælper REM-søvnen med at skabe nye forbindelser mellem tanker og idéer. Det er en af de vigtige nøgler til kreativitet og problemløsning. På den måde kan REM-søvn hjælpe dig, hvis du står over for et problem, du ikke kan finde en løsning på.

Man siger, at det er godt at sove på problemerne, og der er faktisk noget om snakken. REM-søvnen forbedrer din hjernes kreative problemløsningsprocesser med hele 40 %. Derfor kan det være klogt at tage en lur, hvor du når ned i REM-søvnen, eller tænke på et problem, der skal løses, inden du skal sove. Så er det sandsynligt, at din hjerne i REM-søvnen arbejder med problemet, så du vågner med en løsning.

6: Det kan være farligt ikke at få sin REM-søvn

Det er vigtigt at sove godt, hvis du vil gå til livet med overskud, sundhed og hjernen i højeste gear. Men forskning viser også, at REM-søvnen har stor betydning for vores velbefindende. Får du god og nok REM-søvn, kan du modvirke depressioner og alvorlige psykiske problemer. En langvarig berøvelse af REM-søvnen kan endda resultere i psykoser.

Ud over disse mere graverende problemer er det også REM-søvnen, der styrer, om du får meget livlige drømme og mareridt. Får du en nat ikke din REM-søvn, vil din hjerne indhente det næste nat, og så bliver drømmene meget livlige. Hvis du går i seng med alkohol i blodet, kan REM-søvnen blive forhindret af promillerne i dit blod, og det kan resultere i mareridt.

Så gør dig selv en tjeneste, og få din REM-søvn. Det gør du ved generelt at prioritere din søvn, sove nok og sove godt. Så kan du udnytte alle de gode ting ved REM-søvnen og tilmed få en spand sjove drømmeoplevelser oveni.