Det er fyldt med skidt og snavs i din seng – få hjælp her!

Du bruger din seng rigtig meget. Det er klart, at din seng hurtigt bliver beskidt og bliver hjemsted for husstøvmider,...

Du bruger din seng rigtig meget. Det er klart, at din seng hurtigt bliver beskidt og bliver hjemsted for husstøvmider, skidt og snavs. Hvis du ikke gør noget ved alt den snavs og alle husstøvmiderne, bliver det bare værre og kan i sidste ende resultere i dårlig søvn og allergi hos dig og din familie. Her får du 5 gode råd til, hvordan du kan få en ren seng og sove godt uden at bekymre dig om snavs og husstøvmider.

Red ikke sengen, lige når du står op

Dine børn bliver sikkert glade for, at de ikke behøver at rede sengen længere. Men der er noget om snakken. Hvis du reder sengen med det samme, du står op, får sengen ikke lov til at tørre efter den fugt og sved, du har tilført sengen i løbet af natten. Sørg for ikke at dække sengen til, men lad madrassen og sengen få luft, så den kan tørre ordentligt.

Det kan være en god ide at vælge en seng i et materiale, der tørrer hurtigt, eller som er selvventilerende.

Luft ud i soveværelset

God luft og lav luftfugtighed er nogle af de ting, en husstøvmide bestemt ikke kan lide. Hvis du sørger for at lufte ordentligt ud og skabe gennemtræk en gang om dagen i dit soveværelse, så er du godt på vej til at holde din seng ren og fri for snavs.

Husk også at lufte ud, når du gør rent, for ellers hvirvler du støvet op, som så bare lægger sig igen. Gør rent i hele soveværelset mindst en gang om ugen.

Vask dyner og puder ofte, og køb en madras med vaskbart betræk

Rigtig mange mennesker glemmer at få vasket deres puder og dyner, men faktisk anbefaler Astma og Allergi Danmark, at du vasker puder og dyner mindst 4 gange om året ved mindst 60 grader. Vær dog opmærksom på, hvad der står på vaskeanvisningerne, før du vasker.

Sørg for at centrifugere ordentligt, og brug tørretumbleren. Det er vigtigt, at dynerne og puderne vaskes i en vaskemaskine, der er stor nok.

Vælger du en madras med et betræk, der kan vaskes, kan du let gøre sengen ren ved at vaske betrækket. Vask betrækket ved mindst 60 grader, da husstøvmider først dør ved 55 grader. Vask gerne betrækket, hver gang du vasker sengetøj, men husk at følge betrækkets vaskeanvisninger.

Det anbefales, at du skifter sengetøj hver 14. dag. Husk, at sengetøjet også skal vaskes ved 60 grader.

Brug topmadras med vaskbart betræk

En topmadras kan beskytte din madras mod fugt og snavs, så madrassen holder længere. En stor fordel er at købe en topmadras med vaskbart betræk. Så kan du nemlig vaske topmadrassens betræk sammen med dine dyner og puder, for at skåne din madras mest muligt og holde madrassen ren.

Husk at vaske topmadrassens betræk mindst 4 gange om året ved mindst 60 grader, og brug tørretumbler. Kig på betrækkets vaskeanvisninger først.

Støvsug madrassen jævnligt

Sørg for at støvsuge topmadrassen og madrassen jævnligt, så støvet forsvinder. Det anbefales, at du støvsuger sengen, hver gang du skifter sengetøj. På den måde holdes din seng og madras ren, hygiejnisk og allergivenlig.

Din sengs renhed er vigtig for, at du sover godt uden allergi og andre gener. En god sengehygiejne er også med til at forlænge din madras’ levetid.