Om Dunlopillo – Dunlopillo
logo

Det er som med vandet og lyset.
Vi er intet uden søvnen.
Roen. Stilheden. Renheden.
Øjeblikket hvor alt falder på plads.
Som det mest naturlige i verden.

Om Dunlopillo

Trænger du til at forkæle dig selv?

Udnyt muligheden, og investér i en ny seng, der opfylder dine
behov.

Vi har alle sammen mange bolde i luften. Livet er skønt og nogle
gange hektisk. Det koster kræfter at følge med fagligt, privat og
socialt. Derfor er det vigtigt, at man får ladet ordentligt op om
natten. Det gør du bedst i den rigtige seng. Hos Dunlopillo® tilbyder vi intet mindre end det.

Dagen begynder om natten

– god søvn er nøglen til større dagligt overskud.

Når du vælger en seng fra Dunlopillo, vælger du en seng i rene naturmaterialer, der automatisk former sig efter din krop. Den unikke naturlatexkerne i madrassen, de syv komfortzoner og den gennemførte forarbejdning skaber maksimal støtte og aflastning – hele natten igennem. Den ro, det giver i kroppen, er den ro, der skal til for at den bliver ladet ordentligt op. På den måde binder Dunlopillo dine nætter sammen med dine dage og sikrer dig energi og overskud til at klare mere.

Dunlopillo® står for kvalitet og omtanke

Det gælder også i produktionen. Derfor er alle Dunlopillo’s produkter udviklet med respekt for både mennesker og miljø. Det ligger os meget på sinde at være en social, miljøbevidst og bæredygtig virksomhed. Derfor er vi stolte af, at vi er ansvarlige i vores fremstilling af madrasser uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Hos Dunlopillo® er missionen klar: Vi leverer det bedste og kun det bedste. Det har kendetegnet os siden den første latexmadras blev produceret i 1929.

Historien om Dunlopillo

Succesen bag Dunlopillo® er kort fortalt historien om en god opskrift. Den gode madras består nemlig af de helt rigtige ingredienser blandet sammen i en røremaskine og bagt i en ovn. På en gang kompliceret og helt enkelt.

Dunlopillo’s historie begyndte i 1920’erne, hvor den første Dunlopillo® latexmadras så dagens lys. Fantasi, stædighed og en god portion pionerånd banede vejen for den første madras, som Dunlop Rubber Company udviklede.

Latex bliver til madrasser

I januar 1929 lykkedes det at omdanne flydende latex til brugbart skum i madrasser. Opfindelsen blev til på baggrund af talrige eksperimenter med flydende latexmælk. Ideen bag er, at latexmælken skal størkne og blive til en fast, elastisk masse. Hjælpemidlerne er noget så almindelige som en røremaskine til køkkenet, forskellige bageforme og en bageovn. Røremaskinen skummer latexen, og derefter bages latexen i en ovn. Natur Latex, som produktet blev døbt, er den dag i dag grundlaget for Dunlopillo’s produkter.

Fly- og motorcykelsæder var de første produkter, der blev lanceret, men snart vandt andre anvendelsesmuligheder frem. Det var hospitaler, der var blandt de første til at anerkende Dunlopillo-madrassernes helt særegne komfort, holdbarhed og indlysende hygiejniske fordele.
Da man i 1960’erne fik fokus på rygproblemer og på, hvor vigtigt det er at aflaste ryggen anatomisk korrekt, begyndte mange rygksperter at anbefale Dunlopillo’s produkter.

En ansvarlig virksomhed

Dunlopillo® står for kvalitet og omtanke, også i produktionen. Derfor er alle Dunlopillo’s produkter udviklet med respekt for både menneske og miljø.

Hos Dunlopillo® er vi stolte af at være ansvarlige i vores fremstilling af madrasser uden at gå på kompromis med kvaliteten. Vi benytter kun teknikker, der ikke belaster miljøet.

Verdens bedste latexproducent står bag din Dunlopillo®-madras

Dunlopillo® naturlatex fremstilles på verdens førende fabrik inden for latexproduktion, hvor bæredygtige fremstillingsprocesser er i højsædet. Dunlopillo’s latex udvindes fra fabrikkens gummiplantage. Indholdet i én Dunlopillomadras svarer til 800 dages tapninger fra ét latextræ. Dunlopillo’s latextræer kan bruges til tapning i ca. 32 år, men et træ får typisk lov at stå i plantagen, til det er 100 år gammelt.

Madrasser uden miljøbelastning

I søvnens verden er Dunlopillo® unik, når det handler om at udvise respekt for miljøet. Vi har for eksempel installeret et højeffektivt vandrensningsanlæg, som betyder, at vi kan holde vandforbruget nede på et minimum ved at rense spildevandet. I dag genbruger vi 95 procent af vandet fra vaskeprocessen i fremstillingen af madrasserne. Vi har også installeret et solcelleanlæg på vores produktionsbygning, hvor op til 30 procent af produktionens energiforbrug kommer fra.

Genbrug, naturligvis!

Den latex, der er i overskud, når vi producerer din madras, bliver omdannet til et brugbart materiale, der kan anvendes i mange andre sektorer lige fra gulvbelægning i stalde eller malkeanlæg til indpakningsmateriale og akustisk og termisk isolering. Også når det kommer til latextræerne, er der genbrug over hele linjen. De fældede træer bliver solgt til møbelfabrikker og til anden træproduktion. Et fældet latextræ erstattes altid af et nyt træ i Dunlopillo’s plantager.

Dunlopillo® garanterer på den måde en god, ansvarlig og bæredygtig søvn til dig og din familie.

Hilding Anders Group

– en førende sengeproducent på det globale sengemarked

Dunlopillo – en del af Hilding Anders-familien.

Dunlopillo er en del af den store Hilding Anders Group, der er blandt verdens førende sengeproducenter. Hilding Andes Group, der blev grundlagt i 1939, har hovedkvarter i Malmö i Sverige. Firmaet er aktivt i over 40 lande og beskæftiger mere end 7.000 medarbejdere.

Læs mere om Hilding Anders Group og find kontaktinformationer på:
www.hildinganders.com

Fabriksvej 13, 7760 Hurup/Thy
+45 82 13 30 60
info@dunlopillo.dk

Nærmeste forhandler