5 ting du skal huske, når du vælger madras til dit barn

Vil du sikre dit barn den bedste nattesøvn, så er den rigtige madras altafgørende. En forkert madras kan være en...

Vil du sikre dit barn den bedste nattesøvn, så er den rigtige madras altafgørende. En forkert madras kan være en af grundene til, at dit barn ikke får god og nærende søvn.

Uden ordentlig søvn kan dit barn ikke udvikle sig som det skal, så det er vigtigt, at dit barn sover godt på den bedste slags madras.

Det kan være svært at finde rundt i de mange slags madrasser, der er på markedet, så her får du 5 gode råd til, hvordan du vælger den helt rigtige madras til dit barn. Så kan dit barn få den bedste søvn og samtidig undgå rygproblemer, astma og allergier.

1) Madrassens betræk skal kunne vaskes

En madras bliver hurtigt fyldt med bakterier, husstøvmider, fugt og andet snavs. Derfor er det vigtigt at vælge en madras med et betræk, der kan tages af og vaskes, når du skal finde en madras til dit barn. Betrækket skal kunne vaskes ved mindst 60 grader, da husstøvmider først dør ved den temperatur.

Hvis du gerne vil give dit barn de bedste muligheder for at undgå støvallergi, så vælg en allergivenlig madras, som ikke ophober lige så mange husstøvmider. En fordel er, hvis madrassen er lavet i et materiale, der er åndbart, dette begrænser levebetingelser for husstøvmider i madrassen. Det er også en fordel, hvis madrassen kan vendes. Gå efter allergicertificeringer som fx Öeko-tex-certificeringen.

2) Vælg materialer som skum og latex

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn skal ligge på et fast underlag, men ikke nødvendigvis et hårdt underlag. En fast madras er vigtig i forhold til barnets muskler. De udvikles bedre, hvis barnet sover på en fast madras.

En springmadras eller en boxmadras har den ulempe, at barnet er for let til materialet. Børn vejer for det meste ikke nok til at trykke fjedrene ned, da man skal veje over 50 kg, for at det sker. Når dit barn ligger på siden, skal skuldre og hofte synke lidt ned i madrassen, så rygraden er lige, ellers kan det give dit barn rygproblemer.

Det bedste er at vælge en madras i skum eller latex. En fordel ved en latexmadras er, at fugt og sved meget nemmere transporteres væk fra kroppen. Vælg gerne naturmaterialer, da de ofte er bedst for dit barn i forhold til allergi, astma og fugt.

3) Vælg et materiale, som dit barns krop kan ånde i

Det er vigtigt med en madras, hvor dit barns krop kan ånde. Det er ikke særlig godt for barnet eller særlig rart at sove på et plastikbetræk. Skumgummi er ofte heller ikke særlig velegnet, hvis barnets krop og hud skal kunne ånde.

Ofte vil skum eller latex være velegnet til formålet.

Vælg eventuelt en topmadras, som du kan vaske ofte, eller en madras, der lader barnets krop ånde.

4) Gå efter holdbarhed

Børn har det med at vende sig rigtig mange gange i løbet af natten, og det har en tendens til hurtigt at slide på madrassen.

Sørg for at købe en madras, der er i så god kvalitet, at den holder mange år, selvom dit barn bevæger sig meget på den.

5) Test madrassen med dit barn, inden du køber

Det er svært at sige noget entydigt om, hvilken hårdhed der er bedst for dit barn. Det afhænger af dit barns kropsbygning og vægt. Det bedste råd, når du køber en madras til dit barn, er at tage barnet med og lade barnet ligge på siden på madrassen. Så kan du tjekke, at dit barns rygrad er lige hele vejen ned.

Når barnet ligger på ryggen, må barnets hæle og bagdel ikke synke ned i madrassen. Når barnet ligger på ryggen, skal du også afprøve, om du kan presse en hånd ind under lænden på barnet. Hvis det er svært, yder den god støtte for dit barns ryg.

Hvis du har flere spørgsmål, kan du tale med en sundhedsplejerske om, hvilken slags madras dit barn har brug for, eller du kan spørge en sundhedsplejerske på sundhedsplejersken.dk.

Held og lykke med at finde den helt rigtige madras til dig og dit barn, så dit barn kan sove så godt, som det har brug for.