Får du nok søvn?

Får du nok søvn?

Søvn er et af vores grundlæggende behov, men i de sidste årtier er søvn blevet underprioriteret, og succes og arbejdsvilje er blevet forbundet med ”jo mindre søvn jo bedre”.  Disse sovevaner i vores moderne samfund gør alvorlig skade på vores helbred og liv – Ved ikke at sove nok.

Derfor er det værd at huske, at søvn ikke er en valgfri livsstilsluksus, du kan springe over. Søvn er en biologisk nødvendighed. Det er dit livsstøttesystem.

Søvn er den funktion, der giver din krop og sind mulighed for at genoplade, så du bliver opdateret og opmærksom, når du vågner op igen. Sund søvn hjælper også kroppen med at forblive sund og afværge sygdomme. Uden nok søvn kan hjernen ikke fungere ordentligt. Dette kan bl.a. forringe din evne til at koncentrere dig, tænke klart og behandle minder. Det siger blandt andre Matthew Walker i sin bog Why We Sleep.

For de fleste voksne er det nødvendigt med mindst syv timers søvn hver nat for at opnå optimale kognitive og adfærdsmæssige funktioner. Desværre er der alt for mange, som ikke når disse syv timer og får skabt dårlige og usunde søvnmønstre. Det er blevet en myte, at folk kan udvikle en slags tolerance over for kronisk søvnmangel. Selvom deres hjerner og kroppe kæmper på grund af søvnmangel, er de muligvis ikke opmærksomme på deres egne mangler, fordi mindre søvn føles normalt for dem. Derudover har søvnmangel været forbundet med en højere risiko for visse sygdomme og medicinske tilstande.

Disse sygdomme og medicinske tilstande inkluder bl.a.:

Overvægt

Dårlig søvn er stærkt knyttet til vægtøgning. Mennesker med for kort søvnvarighed har en tendens til at veje betydeligt mere end dem, der får tilstrækkelig søvn. Faktisk er kort søvnvarighed en af de stærkeste risikofaktorer for overvægt. Effekten af søvn på vægtøgning menes at være formidlet af adskillige faktorer, herunder hormoner og motivation til at træne. Hvis du prøver at tabe dig, er det absolut nødvendigt at få kvalitetssøvn.

Større risiko for hjertesygdomme og højt blodtryk

Under normal søvn falder dit blodtryk. At have søvnproblemer betyder, at dit blodtryk forbliver højere i længere tid. Højt blodtryk er en af de største risici for hjertesygdomme og slagtilfælde. Derfor er det enormt vigtig for dig, som vil leve et langt og sundt liv, at prioritere din søvn, hvor din krop kan få lov til at slappe af og genoplade over natten.

Diabetes 2

Eksperimentel søvnbegrænsning påvirker blodsukkeret og reducerer insulinfølsomheden. I en undersøgelse af raske unge mænd forårsagede begrænsning af søvn til 4 timer om natten i 6 nætter i træk symptomer på pre-diabetes. Disse symptomer forsvandt efter en uges øget søvnvarighed. Dårlige søvnvaner er også stærkt forbundet med bivirkninger på blodsukkeret i den almindelige befolkning. Dem, der sover mindre end 6 timer om natten, har gentagne gange vist sig at have en øget risiko for type 2-diabetes. 

Depression

Psykiske problemer såsom depression, er stærkt forbundet med dårlig søvnkvalitet og søvnforstyrrelser. Det anslås, at 90% af mennesker med depression klager over søvnkvalitet. Dårlig søvn er endda forbundet med en øget risiko for død ved selvmord. Dem med søvnforstyrrelser som søvnløshed eller obstruktiv søvnapnø rapporterer også signifikant oftere depressioner end dem uden.

Immunforsvaret

Dårlig søvnkvalitet har også stor effekt på dit immunforsvar. Med manglende søvn bliver dit immunforsvar svagere og kan ikke arbejde lige så godt imod almindelige virusser. Statistiker viser, at dem, der sov mindre end 7 timer hver nat, var næsten 3 gange mere tilbøjelige til at udvikle forkølelse end dem, der sov 8 timer eller mere. Hvis du ofte får forkølelse, kan det være meget nyttigt at sikre, at du får mindst 8 timers søvn.

Her er nogle enkelte ting du kan gøre allerede i dag for at forbedre din søvn:

  • Lad telefonen ligge i stuen, og tag den ikke med ind i soveværelset
  • Gå i seng og stå op på samme tidspunkt hver dag, også i weekenderne
  • Hold dit koffein- og alkoholindtag til det minimale
  • Sove i et køligt rum

Selvom søvn er en del af vores alles hverdage, skal vi huske at passe på den og os. Din søvn og søvnrutine har større betydning for din velvære, end du tror.


Mikkel, Dunlopillo

Hvor fast skal min madras være?

Hvor fast skal min madras være?

Når man skal købe en ny seng, er det vigtigt at vælge den rette fasthed. Man har sin seng i mange år, og det er essentielt, at man ligger komfortabelt og med den rette støtte. Det er også værd at understrege, at hvis man deler seng med en anden, skal man sandsynligvis have forskellige madrasser for at få den optimale støtte.

Det er nemlig vægten, der afgør, hvor fast en madras skal være.

Der er flere ting, der spiller ind på, hvor fast en seng skal være i forhold til ens vægt, men en tommelfingerregel er, at skillelinjen ligger omkring 70-80 kg. Vejer man over 80 kg, skal man sandsynligvis have en fast seng, mens man sandsynligvis skal have en seng med en mindre fasthed som medium, hvis man vejer under 70 kg.

Alfa og omega at prøve sengen

Man kan ikke overdrive, hvor vigtigt det er at prøve en seng, før man køber den. Man skal tage sig god tid til at mærke efter og teste, hvordan man ligger på madrassen, og hvordan den støtter op omkring kroppen.

Når man står nede i butikken, skal man ikke være bange for at tage sig god tid til at teste igennem – så meget som det nu er muligt i butikken. Find din nærmeste Dunlopillo-forhandler, prøv en af vores senge og mærk kvaliteten.

Husk at tage sko og overtøj af, så du kan komme så tæt som muligt på en rigtig brugssituation. Det er som nævnt en god idé at tænke over, at begge parter skal prøve en seng, hvis man er to, der sover sammen, men hvis man sover alene, kan man få hjælp til at finde den rette fasthed af forhandleren. Man skal nemlig tjekke, om rygsøjlen ligger vandret hele vejen op gennem ryggen, når man ligger ned.

Rygsøjlen skal helst danne en ret linje, når man ligger ned på siden, og når man ligger på ryggen, skal der være støtte under hele kroppen. Her kan man få et mere retvisende billede, hvis en anden fx kan stikke en hånd ind under lænden og mærke efter, når man ligger på ryggen.

Madrassens fasthed kan påvirke temperaturen

Noget man ofte ikke tænker over, når man vælger madras, er temperaturen. Man kunne godt fristes til at tro, at fastheden ikke har noget med temperaturen at gøre, men en blød madras vil ofte være lidt varmere end en fast madras.

Man synker lidt længere ned i en blød madras end i en fastere en, og derfor har kroppen mere kontakt med madrassen. Det er med til at hæve temperaturen lidt, og selvom det ikke er meget, kan det sammen med andre faktorer betyde, at du ikke sover optimalt.

En temperaturregulerende topmadras, som vores Cool-topmadrasser, kan være med til at sænke temperaturen og give en bedre søvn.

Deler I madras, så køb en meget absorberende

Hvis man deler madras med en anden, fx i en halvandenmandsseng, er det smart at vælge en seng og madras, som er meget absorberende – uanset hvor fast den skal være.

Det er sandsynligvis bedst at vælge en seng, hvor I kan have hver jeres madras, så I opnår den bedst mulige komfort hver især, men er det ikke muligt, kan det give en mere rolig søvn at vælge en madras, som kan absorbere jeres bevægelser om natten.

Når den ene ligger og vender og drejer sig, vil madrassen absorbere bevægelserne, så den anden ikke bliver kastet op og ned. De fleste har nok prøvet at ligge på en luftmadras eller hoppepude og mærke andres bevægelser – det er ikke godt for søvnen.


Mikkel, Dunlopillo

3 Tips til at falde hurtigere i søvn - der virker!

3 tips til at falde hurtigere i søvn – der virker!

Det er indiskutabelt, at søvn er vigtigt for os mennesker. Når vi sover, lader vi kroppen op, hjernen får ro til at sortere og bearbejde indtryk, og vi får nulstillet og bliver klar til en ny dag.

Derfor er det også meget irriterende og kan potentielt være sundhedsskadeligt, hvis man ikke kan sove. Ifølge Rigshospitalet er det omkring 40 procent af os, som er lidt eller meget generet af søvnproblemer, så her har du 3 gode råd til at falde hurtigere i søvn.

Husk, at der findes mange ting, som du kan gøre for at falde hurtigere i søvn og sove bedre, så hvis disse tips ikke virker, skal du ikke blive fortvivlet. Påvirker søvnproblemer dig i høj grad, anbefaler vi, at du kontakter din læge.

Sørg for et godt sovemiljø

Det er vigtigt at have et godt sovemiljø, som Psykiatrifonden skriver. Det indebærer at sikre et mørkt, stille og køligt soveværelse, og selvfølgelig at man ligger på en god madras, som giver den rette støtte til kroppen natten igennem.

Vores madrasser og topmadrasser er lavet af naturlatex, som fra naturens hånd er med til at støtte og forme sig efter kroppen. Det er samtidig et åndbart materiale, så kroppen lettere kan komme af med den fugt, der bliver dannet, og det er med til at forbedre indeklimaet og sovemiljøet.

Derfor er det f.eks. en rigtig god idé at sørge for at lufte ud i soveværelset, og det kan være en god idé at have planter i soveværelset, som kan rense luften.

Derudover er der også et psykologisk aspekt i sovemiljøet. Soveværelset skal være et rart rum at være i, så man må gerne gøre lidt ud af rummets indretning – f.eks. med en sengegavl. Her kan planter igen være en god ting, da de kan giver rummet et organisk og flot udtryk.

Gå i seng, når du er søvnig – ikke før

Man kan vænne sig til rigtig mange ting, og man kan faktisk lære sin krop rigtig meget –helt ubevidst. Noget af det, man kan lære sin krop, er at soveværelset og sengen kan bruges til alt muligt andet end at sove, og det kan gøre det sværere at falde i søvn.

Hvis man er vant til at lægge sig i sengen og tænde for fjernsynet, tage bærbaren med og arbejde lidt, tjekke mail eller sociale medier på telefonen for DEREFTER at prøve at falde i søvn, gør man sig selv en bjørnetjeneste.

Så bliver kroppen vænnet til, at i sengen gør man alt muligt andet end at sove. Hvis man derimod bliver vant til, at når man går i seng, så sover man, så vil man få lettere ved at falde i søvn.

Du kender det måske allerede uden at tænke over det. Når man kommer ind på arbejdspladsen, får man lidt ekstra energi, fordi man er vant til at give den en skalle på arbejdet, eller når man kommer hjem til sine forældre, falder skuldrene lidt, fordi man er vant til at blive serviceret lidt ekstra.

Man kan altså næsten sige, at du kan programmere din hjerne og din krop til at blive søvnig af at gå i seng – det skal være en slags refleks.

Pas på med adrenalin og koffein sent på dagen

Andrealin er et hormon, som de fleste kender. Det kan få os helt op at køre, og det er nyttigt i mange situationer, hvor du skal præstere noget – enten noget fysisk som sport og træning eller noget mere mentalt som en eksamen eller første date.

Fordi det kan sætte gang i mange ting i kroppen, er adrenalin ikke særlig godt i forbindelse med søvn. Det skal man helst holde sig fra, når man nærmer sig sengetid, og det samme gælder koffein. Koffein bliver brugt af mange til at vågne eller holde sig vågen, og derfor er det nok ikke overraskende, at man også helst skal holde sig fra f.eks. kaffe og cola inden sengetid.

Når det gælder koffein, siger nogle faktisk, at man skal sige stop 6 timer før du går i seng, for at kunne falde i søvn til ordentlig tid, men det kommer an på, hvor stor tolerance man har.

Det gælder dog for både adrenalin og koffein, at man skal skære ned på det, når dagen går på hæld. Stop med den hårde træning lige inden sengetid eller at tage en kop espresso til aftenens snack – så får du lettere ved at falde i søvn.