Din seng er fyldt med husstøvmider. Tag kampen op nu!

Tanken om, at din seng er fyldt med små bitte mider er ikke særlig rar, og det er heller ikke...

Tanken om, at din seng er fyldt med små bitte mider er ikke særlig rar, og det er heller ikke særlig sundt. Du vil sikkert gerne sørge for, at du og din familie undgår at få astma og allergi.

Du kan godt komme sovende til en mindre risiko for astma og allergi og til færre husstøvmider. Det gør du bl.a. ved at vælge en astma- og allergivenlig seng. Her kan du læse mere om fordelene ved en astma- og allergivenlig seng, og hvilke materialer du skal gå efter, når du køber seng.

14 % af alle voksne er i farezonen for at få alvorlig støvallergi

Flere og flere danskere lider af støvallergi, og husstøvmiderne er den største risikofare, når det kommer til indendørs allergi. Hos voksne har 14 % allergi-antistoffer over for husstøvmiderne. Det betyder, at man reagerer på husstøvmiderne, og at der er større risiko for at få mere alvorlige gener af allergien senere.

Mange børn lider også af allergi, og de fleste børn, der har astma, har også allergi. I hjemmet er den allergi især rettet mod husstøvmider og kæledyr. Støv, som kommer fra husstøvmiderne, kan også være irriterende, når man blot har astma, fordi støvet kan kickstarte astmaen.

Problemet er, at de fleste senge er fyldt med de syndere, der fremkalder allergien og gør det svært at leve med støvallergi.

Sengen er husstøvmidernes paradis

Sengen er det sted, hvor husstøvmider trives allerbedst. Det er der, de har det bedst, fordi de lever af menneskers hudskæl og afstødte hår. Dem findes der mange af i en seng og i puder og dyner.

Men endnu vigtigere skaber sengen et optimalt miljø for husstøvmiderne at leve i. Fugten og varmen i en seng helt perfekt for, at de kan leve godt.

Husstøvmider trives optimalt der, hvor der er høj luftfugtighed, og det er der tit i vores soveværelser. Derfor er koncentrationen af husstøvmider meget høj i vores senge og soveværelser.

Hvad kan du gøre for at undgå allergi?

Der er flere ting, som du kan gøre, for at forebygge allergi og astma i dit soveværelse:

  • Gør rent ofte, og husk at lufte ud, mens du gør rent og bagefter, ellers hvirvler støvet bare op og lægger sig igen
  • Vask sengetøj 2-4 gange om måneden ved minimum 60 grader
  • Køb en seng i et allergivenlige materiale
  • Brug en rullemadras til din seng, som du kan vaske ofte
  • Dæk ikke sengen til eller red sengen, lige når du er stået op, men lad sengen tørre og komme af med fugten
  • Hold en lav luftfugtighed i soveværelset ved at lufte ud flere gange dagligt og holde temperaturen i soveværelset på omkring 20 grader

Allergivenlige materialer forebygger støvallergi

Problemet med madrassen i din seng er, at den er det perfekte miljø for husstøvmiderne, men ikke let kan vaskes og komme af med støvet. Det er ofte ikke nok at støvsuge madrassen. Derfor kan det være en god ide at anskaffe sig en madras i allergivenligt materiale.

Latex og visse skumtyper kan være gode valg, hvis du går efter en allergivenlig madras.

Latex har den fordel, at materialet er skabt til at ånde og derfor ikke skaber et fugtigt miljø for husstøvmiderne. Latex transporterer fugten væk og ventilerer sig selv. Da husstøvmiderne er afhængige af den høje luftfugtighed, kan de ikke leve i latex, der er selvventilerende.